Om Kaare H. Nielsen

Siden jeg i 1963 blev født, har livet for mig budt på mange valg, store som små. Når jeg ser tilbage på det, kan jeg sige ”Livet er smukt… med udfordringer” eller sagt på en anden måde: ”Først et par skyer, gør himlen rigtig smuk”.

Efter endt skoletid blev jeg elektronikteknikker og arbejdede ved Danfoss. Så læste jeg filosofi og teologi, blev uddannet som bibliodrama instruktør, PREP leder, ID-life coach og har læst en master i psykologi. P.t. er jeg i gang med en uddannelse til psykoterapeut.

De sidste 20 år har jeg lyttet til og talt med mennesker om deres livs glæder og sorg, både som enkeltpersoner eller som par.

Stilhed, ro og indre fred er betydningsfulde ord i mit liv. Når foråret kommer, tager jeg gerne dejlige ture ud i naturen på min motorcykel.

Siden min ungdom har jeg dyrket forskellige former for kampsport, bl.a. judo, taekwondo og lige nu kung fu.

I over 25 år har Eva Maria og jeg været gift. Eva Maria er født og opvokset i Tyskland. I dag lever vi sammen med vores søn Daniel og vores lille hamster Fleur i Charlottenlund.

(C)opyright: Kaare H. Nielsen, 2018 | Kollegievej 2, 2920 Charlottenlund | Tlf.: +45 60 94 94 10 | Email: kontakt@kaarehnielsen.dk